YogaMind™ retreat på Bali, marts 2020

For mig er Bali indbegrebet af nydelse, og derfor en oplagt destination for mit YogaMind™ retreat.

På Bali møder du stor venlighed og de skønneste sanseoplevelser. Duftene, smagene, lyden af jungle og den lækreste massage af høj kvalitet.

Dertil kommer at temperaturen i marts på de to retreat steder, jeg har valgt, er lige tilpas varm til et liv i let tøj og badesandaler.

YogaMind™ er min helt unikke kombination af yin yoga, mindfulness og viden om hjernen, der sikrer, at du kommer helt ned i gear og kan nyde din rejse endnu mere.

Rejs på YogaMind™- retreat og slip for at bruge den første del af ferien på at blive syg eller stadig have en masse travlhed og uro i kroppen.

Ca. 3,5 sekund efter vi er ankommet til vores skønne retreat sted, siger kursisterne, at de fuldkommen har glemt alt det derhjemme (læs bekymringer, udfordringer, stress mv.)

Gennem YogaMind™ træningen får du en masse redskaber til at ’lande’ hos dig selv, så du ikke kun bruger hovedet, men får kroppen med. Uden at slå krølle på dig selv.

Du får også fokustræning for hjernen, så det fremover er dig der bestemmer, hvad du vil fokusere på og ikke hjernen (tanker/bekymringer), der løber af med dig.

Vi kommer altså hele vejen rundt, når vi laver YogaMind™.

Du får:

  • Lækker yin yoga med lange dybe stræk, hvor alle kan være med
  • Sjove og øjenåbnende refleksionsøvelser
  • Fokustræning for hjernen
  • Effektive afspændingsøvelser
  • Åndedrætsøvelser til bl.a. at nedsætte stressniveau, forbedre søvn etc.

I marts 2020 laver jeg en VIP-tur, hvor programmet er lidt særligt.

Jeg kender begge steder og har lavet retreat på det ene sted flere gange, men da det er første gang, jeg kombinerer de to steder på mit YogaMind™-retreat, vil jeg gerne have mulighed for fx at tage fotos og få feed-back fra kursisterne.

Det er kun kombinationen der er ny, det er som sædvanlig super tjekket hele vejen igennem. Du kan læse mere om VIP-rejsen her: https://aboutnow.dk/retreat-pa-bali/

Hvis du gerne vil i betragtning til denne VIP-tur, der er særlig rimelig i pris, så skriv til lene@aboutnow.dk

Har du lyst til at møde mig, prøve YogaMind™ og få en ’Taste of Bali’ laver jeg en workshop i ’Domus Felix’ i Lejre søndag den 24. november kl. 9:00 – 11:30. Der er et begrænset antal pladser, du kan tilmelde dig ved at sende en mail til lene@aboutnow.dk

Vi laver YogaMind™, ser fotos, dufter til og smager på Bali. En skøn sanseoplevelse.

De bedste hilsner fra Lene